Flip Cup
Bedømmelse |
---|
Flip Cup er et af de mest populære ølspil i USA – så hvorfor ikke prøve det herhjemme i Danmark også! Her er i hvert fald reglerne, på dansk:
Forberedelser
Før spillet starter skal hvert bæger fyldes en tredjedel* op med øl (husk der skal være et bæger til hver deltager).
* Det er bare noget vi siger.. Hvis I vil fylde det helt op, så gør I bare det!
Derefter deles deltagerne op i to hold, og stiller sig på hver side af bordet, med hver sit glas med øl.
Regler for Flip Cup
Når forberedelserne er gjort, er det klar til at komme igang. En person der ikke er med i spillet/omgangen (eller som er sidst i omgangen) vælges til at skulle starte spillet.
Når der bliver sagt “Go!” (eller “Start”, “Begynd”, eller hvad der nu bliver sagt for at starte omgangen), starter den ene person for hvert hold med at drikke sin øl. Når han/hun har tømt den, sættes bægeret lidt udover bordkanten. Nu gælder det så om for personen at flippe koppen så den står med bunden i vejret (deraf navnet “Flip Cup”). Koppen må kun flippes ved at blive slået, så den selv flipper rundt – altså ikke noget med bare at vende koppen om med hånden. Hvis ikke det lykkes første gang, sættes koppen igen, på bordkanten, og man prøver igen, indtil koppen står med bunden i vejret. Nu er det så den næste person på holdets tur til at gøre det samme. Det hold, hvis deltagere først får drukket og flippet den sidste kop, vinder.
Flip Cup andetsteds
WikiHow.com [Engelsk] (med illustrationer, hvis du ikke er god til tekst..)