Så spilles der Buffalo!

Bedømmelse
4.5/5 - (24 stemmer)

Alle deltagerne sætter sig rundt om et bord og legen starter. Den der starter er som regel den der har foreslået at spille spillet. Han slår sig så på en af sine skuldre, med den modsatte hånd (venstre hånd – højre skulder og omvendt), alt imens han siger “En”. Den person der sidder til den side hvor skulderen blev slået, skal nu beslutte sig for hvilken skulder hun skal slå på, mens hun siger “To”, og dermed sende den videre.

Sådan bliver spillet ved, indtil der er en der laver en fejl.

Hvis en person laver en fejl – eller er for langsom til at sige det rigtige – skal han eller hun tage en tår, og spillet begynder forfra, fra “En”.

Otte-tabellen har betydning i Buffalo

Når der nås til tallet 8, skal der ikke slås på skulderen, men derimod peges med begge hænder, imens de lægges over kors. Nu er det så den, som den nederste hånd peger på, der skal slå sig selv på en skulder og sige “Ni”. Det samme gøres når man når til 16 – her er det dog den øverste hånd man skal kigge efter, for at se hvis tur det er. En nem måde at huske det på er at 8 er lav (nederst) og 16 er høj (øverst).

Rundens afslutning

Når legen kommer til 21, slutter runden. Her skal der dog ikke siges “Enogtyve”, men derimod skal personen give fingeren (række fuck, red.), eller lave Buffalo til et tilfældig person, imens der enten siges “Fuck dig!” eller “Buffalo!”. Buffalo udføres ved at lave horn i hovedet og vende mod den person der udvælges. Den person der vælges skal så drikke en tår og lave en ny regel, der træder i kraft i runden efter – eller annullere en eksisterende regel.

Forslag til Buffalo regler

– Ved 3 springes næste tal over – den næste person skal dermed sige “Fem”.
– Ved 5 køres modsat – det vil sige at turen går til den der sidder på den side hvor skulderen ikke slås.

Har du forslag til regler? Så send os en besked, med emnet “Buffalo-regel”, og vi tilføjer den!