Træmand

Bedømmelse
Bedøm ølspil

Træmand er et simpelt spil, fyldt med sjov og udfordringer, der får stemningen i vejret. For at spille Træmand skal deltagerne bruge øl, to terninger (eller et sæt kort) og eventuelt papir og blyant til at holde styr på spillet.

Hvad er Træmand?

Træmand er et spil, hvor deltagerne på skift kaster terninger og udføre forskellige opgaver baseret på terningernes resultat. En af de mest centrale elementer i spillet er udnævnelsen af en “Træmand”, som er en særlig deltager, der har en unik rolle i løbet af spillet. Træmanden er den person, der får tildelt særlige udfordringer, hver gang der bliver kastet en specifik terningkombination. Spillet er designet til at være sjovt og involverende, og det giver mulighed for at udfordre hinanden på kryds og tværs.

Sådan spiller du Træmand

For at spille Træmand skal deltagerne samles om et bord, hvor der er rigeligt med øl – eller anden alkohol – til rådighed. Ud over øl skal der bruges to terninger (eller et sæt kort, hvis man vælger dén variation af spillet).

Når alle er samlet og klar kaster deltagerne en terning for at afgøre, hvem der starter; det gør den der ruller højest. Herefter går turen på skift rundt om bordet, hvor deltagerne kaster to terninger og udfører handlinger ud fra det samlede antal øjne på terningerne.

En vigtig regel i Træmand er, at toiletbesøg ikke er tilladt, medmindre man har vundet retten til det under spillet. Dette tilføjer en ekstra udfordring til spillet.

Træmandens rolle

Den første deltager, der slår en 3’er med terningerne, udnævner en Træmand. Træmandens rolle er central i spillet, da han eller hun skal drikke hver gang en deltager slår en 3’er i løbet af spillet. Hvis der slås to 3’ere samtidig, skal Træmanden naturligvis tage to slurke. Det skaber en situation, hvor Træmanden konstant er på vagt og skal holde øje med hvad der bliver slået, men også en gruppering mod Træmanden, hvor resten af deltagerne gør hvad de kan for at slå 3’ere.

Hvis Træmanden selv slår en 3’er, bliver han eller hun dog fritaget fra rollen og skal udnævne en ny Træmand. Dette betyder, at rollen som Træmand kan skifte hænder flere gange i løbet af spillet, hvilket holder spillet friskt og uforudsigeligt.

Regler baseret på terningeslag

Ud over Træmandens særlige rolle er der en række regler knyttet til forskellige terningekombinationer. Disse regler bestemmer, hvad der sker, når en deltager kaster terningerne, og de er med til at skabe variation og udfordring i spillet. Træmanden er ikke undtaget for disse regler. Her er de grundlæggende regler for Træmand:

  • 2: Udfordr en anden deltager til en opgave. Hvis deltageren ikke klarer udfordringen, skal han eller hun drikke 5 slurke. Hvis udfordringen klares, drikker du selv.
  • 3: Se Træmandens Rolle.
  • 4: Du får lov til at fordele 3 slurke blandt en eller flere deltagere.
  • 5: Alle deltagere skåler og drikker.
  • 6: Du vælger en kategori, for eksempel bilmærker, fodboldklubber eller pigenavne. Du nævner først et navn inden for kategorien, og derefter skal hver deltager på skift nævne et nyt navn, der ikke tidligere er sagt. Den første deltager, der ikke kan finde på et nyt navn, drikker 3 slurke.
  • 7: Du vinder retten til et toiletbesøg, hvilket kan være meget eftertragtet i løbet af spillet – alt efter hvor længe I spiller.
  • 8: Personen til højre for dig skal drikke en slurk.
  • 9: Personen til venstre for dig skal drikke en slurk.
  • 10: Du får muligheden for på et vilkårligt tidspunkt i spillet diskret at placere din tommelfinger på bordkanten. Når du gør dette, skal de andre deltagere hurtigst muligt gøre det samme. Den sidste person, der placerer sin tommelfinger på bordet, skal drikke 3 slurke.
  • 11: Du skal selv drikke en slurk.
  • 12: Du får lov til at oprette en ny regel for spillet. Det kan være alt fra, at ingen må tale, til at alle skal stå på ét ben, når de kaster terningerne. Alternativt kan du vælge at fjerne en eksisterende regel. Hvis en deltager bryder en regel i løbet af spillet, skal vedkommende drikke. Flere regler kan eksistere samtidig, hvilket kan føre til en masse sjove og uventede situationer.

Træmand - Sjov og udfordring i ét spil

Med sine simple regler, er Træmand et spil, der hurtigt kan sætte gang i en fest. Selvom spillet ofte involverer alkohol, er det vigtigt at huske, at det handler om at have det sjovt og nyde selskabet – ikke om at drikke i store mængder.

Træmand kan tilpasses efter deltagerne, så det passer til forskellige grupper og stemninger. For eksempel kan man vælge at spille uden alkohol eller ændre reglerne, så de passer bedre til den pågældende fest.